stryger.dk

IDC er kommet med et modigt bud på hvordan markedet for mobiltelefoner ser ud i 2015.

Microsoft og Nokias alliance vil kunne tage 20% af markedet for mobiltelefoner, og dermed gøre Windows 7 til det næstmest brugte styresystem på mobiltelefoner. IDC i Danmark understøtter konklusionerne med en analyse de har foretaget hos 1.000 danskere, der foretrækker Nokia som deres mobiltelefon. Det kunne lyde besnærende at lytte til kunderne, når de nu så klart foretrækker Nokia, må IDC jo få ret, eller hvad? Giv de samme 1.000 mennesker penge til en ny mobiltelefon, lad dem vælge frit, og stil det samme spørgsmål en gang til.

Til trods for at de er vant til at bruge Nokia, og dermed har en præference for dem, vil de i sidste ende skulle tage stilling til om Nokia er et godt nok bud netop nu, og man skal ikke have brugt alt for mange minutter i selskab med Nicolaj Sonne fra “So Ein Ding” for at vide, at Nokia er bagud. IDC forventer at den første Nokia telefon med Windows 7 bliver lanceret i starten af 2012. IDC forventer at der vil blive solgt en halv million tablets, og halvdelen af disse bliver iPads. Den anden halvdel kommer for størstedelen til at være Android, eller Honeycomb, som tabletversionen af Android bliver kaldt.

Stephen Elop og Steve Ballmer

En halv million kunder, der vænner sig til at bruge et bestemt touch-styresystem, og derefter skal til at vælge telefon. Windows 7 Phone har tabt, og Nokia har kastet sig i dybet med Microsoft, fordi Microsoft tidligere har gjort det godt. Det er blot sjældent en god idé at kaste sig efter fortidens helte. Microsoft har stadig en chance, men de skal virkelig på banen nu.

De har lanceret og fejlet med mobiler i 2010, stilhed i 2011 vil betyde at næste generation skal være i verdensklasse bedre end iPhone OS og Android. Har Microsoft og Nokia nok innovationskraft tilbage, eller er det dinosaurernes sidste skrig?

Så en reklame for FullRate i fjernsynet, hvor en kunde siger til ekspedienten: “Jeg vil godt tænke over det”, og ekspedienten svarer “Nej, du har jo allerede besluttet dig for at købe, men du går hjem og finder det på nettet til en billigere pris…”, og giver den stakkels unge mand nogle verbale øretæver, fordi han er ved at ødelægge den gode service han netop har gjort brug af.

Det er synd for detailbranchen at verden har ændret sig, men det er endnu mere synd at de ikke gør noget ved det.

Det er ikke godt nok at nøjes med at sælge de varer der er i butikken når kunderne er vant til at handle i en forretning med alle varer i hele verden. Der er et bedre udvalg på Internettet end der er i Punkt 1, men der er ingen grund til at Punkt 1 ikke vil sælge ALT i hårde hvidevarer. “Den model fører vi ikke” hører industrisamfundet til, og de butikker der ikke finder en løsning hvor man kan se det fulde udvalg på store flotte skærme i butikken, checke om varen er på lager, checke om prisen er fair, samt selvfølgelig bestille varen med det samme, uden at skulle vente på at der er en ekspedient der bliver ledig til at tage imod ordren.

Min telefon har kamera, Internet, samt stregkodelæser, og inden længe kan jeg betale med den. De tider hvor ekspedienterne så kunderne gå ud af butikken for at købe varen fra deres computer derhjemme er blevet de “gode gamle dage”, fra nu af venter kunderne ikke med at bestille varen til de kommer hjem - De køber den i butikken ved at strække armen frem, BLIP og to tryk på skærmen senere, er varen på vej hjem, og så skal de ikke engang stå i kø ved kassen.

Detailbranchen er nødt til at genopfinde sig selv, der er mange ting der er federe at købe i butikker, service er en parameter, viden er en parameter, at kunne røre ved varen er en parameter osv. men det er ikke kun prisen jeg skelner til når jeg køber på nettet. Test, karakterer, andre kunders vurdering af varen, leverancetider, tillid, og ikke mindst dovenskab (det er nemmere at handle hos Amazon der kender en, end at skulle taste alle sin oplysninger ind til en tredje).

Der er mange detailbutikker der vil dø, men mit bud er at der kommer lige så mange den anden vej. Amazon åbner helt sikkert forretninger en dag, men de kommer ikke til at ligne de boghandlere, musikforretninger, hvidevareforretninger vi kender i dag - skal vi vædde?

Sublime idéer har en tendens til at blive uforstået - ikke misforstået men uforstået.

Når idémagere skaber nye produkter giver de sjældent mening før verden har taget dem til sig.

I sin blog på Politiken giver Niels Lunde indtryk af at René Redzepis udskældte ledelsesmetode, er afgørende for Nomas succes, men det er at vende tingene på hovedet. Forudsætningen for succesen er at René Redzepi har en uovertruffen kreativitet, og at resten af Nomas ledelse og investorer lader ham løbe linen ud. I min optik er det René Redzepis kreativitet, og ubønhørlige krav til kvalitet - der gør den store forskel.

Mad pakket ind i mælkeskind var ikke kommet på menuen, hvis ikke man lod superkreative kokke løbe linen ud. Disse kokke eksperimenterer og skaber nye madoplevelser, man ikke havde drømt om for få år siden. Nogle af dem gør det på trods af deres åbenlyse mangel på ledelsesmæssige kompetencer. Når jeg går en tur i skoven, har jeg mest respekt for de hundeejere der kan styre deres hunde med et lille vink og et fløjt, ikke dem der går rundt og råber og skriger.

Noma er blevet en succes på grund af kreativiteten og på trods af ledelsesmetoden - ikke omvendt.

For få år tilbage var det kun idealistsparekasser som Fælleskassen og lignende halv-hippie-agtige pengeinstitutter, der med rimelighed kunne påstå, at de havde en miljørigtig profil.

For et års tid siden skrev jeg på denne blog om Porsches udfordringer efter at London ville indføre ekstra afgifter til stærkt forurenende biler. Dengang truede selskaberne med sagsanlæg, men blot et år efter denne sag, har European Investment Bank stillet krav om at Jaguar Land Rover skal udvikle mere miljørigtige motorer og modeller, for at få lov til at låne 330 millioner pund.

Er European Investment Bank pludselig blevet miljøbevidst? Måske, men det vigtigste er at de forudser at Jaguar Land Rover i fremtiden vil få miljøpåvirkning som en af vigtigste konkurrenceparametre i de næste år. Det er sund fornuft og god forretning, at være miljøbevidst i disse tider.

Bilindustrien, el- og varmeproduktionsindustrien, har det som oplagte konkurrenceparametre, ikke blot på grund af klimakonferencen, men fordi de vigtigste interessentgrupper vil have det. Mit bud er at trenden vil sprede sig til andre brancher, hvor miljøpåvirkning bliver en konkurrenceparameter. Alt fra forbrugerelektronik, til tøj og mad - Støttet af bankerne naturligvis - det er sund forretning.

Edison er citeret for at have sagt at geni er en procent inspiration og 99 procent perspiration.

Citatet bliver ofte brugt til at understrege hvorfor der er så langt fra den gode idé til den gode forretning. De færreste idéer kan sendes direkte på markedet, men det behøver ikke at være så anstrengende som nogen tror. I Edisons tilfælde havde han prototypen af glødelampen der fungerede, men tråden brændte alt for hurtigt over, og der er ikke meget fidus i en pære der skal skiftes efter fem sekunder.

En opfinder eller en medarbejder med en god idé står med samme udfordring som Edison. En idé - endda en god idé - er ikke meget værd, hvis man forsøger at sælge den for tidligt. Havde Edison banket på døren i en virksomhed, og sagt: “Jeg har en god idé hvor man laver strøm om til lys i en glasbobbel, alle husstande kommer til at have adskillige af dem!” Hvor mange gange tror du så han havde gået forgæves?

Med en prototype i hånden, der muligvis brænder over efter fem sekunder vil lidt flere virksomhedsledere kunne se fornuft i produktet. Til sidst når pæren lyser på livet løs, vil de fleste kunne se fornuften i det (der er stadig en del der er for snævertsynede til at se gode idéer, derfor gik Beatles og J. K. Rowling forgæves ved de første forsøg på at sælge deres værker), men

En god idé skal masseres, ændres tilpasses og udvikles inden den sendes på markedet, og jo mere man har arbejdet med idéen,  jo tættere den er på markedet, desto mere er den værd. På nettet dukker jævnligt websites op, der samler idéer op, og vil parre dem med virksomheder. Et prisværdigt initiativ, men det er en hård opgave at sælge råidéer. Ifølge “Universal Industrial Success Curve” skal der 3000 råidéer til at få 1,7 nye produkter på markedet, hvoraf 1 bliver en succes.

Når opfinderen bruger lang tid hjemme ved skrivebordet, eller i sit værksted med at forfine idéen er det tid og usikkerhed virksomhederne sparer. Opfinderne skal blot huske, at indarbejde produktionsomkostninger, markedsattraktivitet, markedstest ind i sit arbejde, og det er svært for mange opfindere, da de er mere forelskede i idéen end i markedspotentialet.

Fra virksomhedens synsvinkel er opfindere og idémagere fantaster og halvtosser, der rabler løs om ting der bliver det helt store i fremtiden, og statistisk set vil det meste være værdiløst, men ville det ikke have været fedt at have sagt ja til Skype-drengene - Morten Lund turde - tør du?

Skråsikre chefer bremser innovationen.

Hvis du er chef og ved bedst, har du sikkert ikke læst dette indlæg. Hvis du arbejder i en virksomhed hvor direktøren ved det hele, kan fremtidsudsigterne være dystre.

Der er flere årsager til at bedrevidende chefer kan bremse innovationen.

• Chefen har valgt medarbejdere der er dårligere end ham selv til at få idéer og føre dem ud i livet
• Chefen vælger hvilke idéer, der skal føres ud i livet
• Medarbejderne vælger idéer chefen bedst kan lide, eller idéer de tror chefen bedst kan lide

Hvis chefen vælger medarbejdere, der ikke er i stand til at udfordre ham, er han selv ude om det. Hvis bestyrelsen vælger en direktør, der ikke forstår at sammensætte et team, er den selv ude om det. Hvis aktionærerne ikke holder bestyrelsen i ørerne, er de selv ude om det. Hvis folk køber aktier i firmaer… osv. Der er sikkert mange virksomheder, der lider under dårlige direktører, men heldigvis plejer den slags ledelse at udrydde sig selv.

De to nederste giver ikke nødvendigvis problemer. Hvis chefen er iværksætter, er det hans penge der skal betale for udviklingen, og så må han helt selv bestemme hvilke idéer han vil føre ud i livet. Det er ham der betaler gildet. Hvis medarbejderne vælger idéer baseret på tro - i stedet for at prøve idéerne af på kunderne, er der en mindre ledelsesmæssig udfordring.

Hvis chefer altid var bedst til at finde vinderne iblandt de hundredvis af idéer, der skal til før man har et nyt produkt, var der ingen grund til at have udviklingsafdelinger. Det giver god mening at chefer sætter rammerne for udvikling, men hvis de vil bestemme det hele, skulle de hellere overlade roret til en anden person med bedre overblik.

Når forandringens vinde blæser…, dog eats dog osv.  Det er ikke svært at finde ordsprog, der passer til den nuværende situation, men hvad skal man dog gøre, hvis man ikke har lyst til at være den andens brød, ikke er i vindmølleindustrien, og ikke har lyst til at der står hund på menuen.

Forleden viste DR2 dokumentarfilmen Stranded, om flyulykken i Andesbjergene, hvor de overlevende var nødt til at spise deres døde kammerater for at overleve. Historien blev fortalt af de overlevende selv, og var en sober beskrivelse om de lidelser og valg de 16 overlevende af de 49 måtte gennemgå før de blev reddet.

Med blik på den nuværende krise, var der flere interessante paralleller. Størstedelen overlevede det oprindelige flystyrt, men 16 døde mens de ventede på at blive reddet. Som med andre overlevelsesberetninger døde folk når de gav op. Roberto Canessa fortalte om sin egen kamp mod modløsheden og panikken. Citeret fra hukommelsen: ”Når det ser allermest sort ud, man er i panik og ikke aner sine levende råd, skal man bare lige vente lidt, så kommer der en løsning”.

Tænk på det, hvis jobbet ryger, friværdien forsvinder, bilen bliver usælgelig – eller hvad der end kan tilstøde i den næste tid. Det er kun en fase, og andre har overlevet langt værre ting end den smule modgang den nuværende krise kan byde på. Det kræver at man finder styrken til at stå imod, og ikke lader sig rive med af den kollektive depression, der fejer henover medierne hver dag.

At skrue ned for nyhedsstrømmen er ikke det samme som at nægte at se tingene i rette perspektiv, men man skal være en stor optimist for ikke at blive revet med ned af eksperternes dommedagsprofetier. De samme ”profeter” var dem der for to år siden, gav indtryk af at opturen ingen ende havde, og at samfundet lagde an til en blød landing. Folkestemningens sirener gør dig ikke i bedre stand til at klare udfordringerne.

De fleste virksomheder vil komme igennem krisen uden for alvor at blive truet på eksistensen, men der er nogen der har mistet 90% af omsætningen, ikke kan se nogen som helst vej ud af moradset, men den er der. Hver krise har sine vindere, og det er ikke nødvendigvis dem der er stærkest på vej ind, der kommer stærkest ud – Det drejer sig om tilpasningsevne, og det kan være svært for store virksomheder. Små og mellemstore virksomheder kan sagtens klare den, hvis de er villige til at gøre det der skal til.

Hvad er din plan for at overleve finanskrisen? Vente på at nogen redder dig, og hvor længe? Spise dig mæt i dine nærmeste? Eller tager du kampen op? Enhver virksomhed har muligheden for at genopfinde sig selv – det kræver kreativitet og is i maven. Nokia begyndte at producere elektronik, da de ikke længere kunne se forretning i gummistøvler og tømmer – hvad gør du?

Selv større virksomheder skærer uddannelse og kurser fra, når der skal spares. Det er naturligt at man også sparer på den slags, når resten af virksomheden skærer ned, og det kan redde virksomheden ud af krisen, men hvad betyder det for medarbejderen?

At der er god plads på kursusmarkedet, kan blot ses ved at følge Mannaz kursuskalender - i gode tider er kurser udsolgt i god tid - i dårlige tider er der mulighed for sidste øjeblikstilmeldinger, og antallet skrænker ind.

Opgradering af medarbejdere er et gode for både virksomhed og medarbejderen, aflysning af uddannelse giver likviditetsforbedring for medarbejderen, men samtidig forringelse af medarbejderens “gensalgsværdi”. I tider hvor arbejdsløsheden stiger, vil de sidste manglende kurser på CV’et kunne betyde om en fyret medarbejder får jobbet eller ej.

Hvor virksomheden kan trække uddannelse af medarbejderne fra, kan den enkelte medarbejder ikke trække uddannelse fra, der kan være med til at sikre en i fremtiden. Det samme gælder små virksomheders ledere, der også må betale fuld pris. Hvorvidt denne forskelsbehandling er rimelig, er ikke emnet for denne artikel, det er derimod om man tør lade være.

Når folk vælger uddannelse, vælger de selv hvor lang uddannelse de vil tage før de begynder at arbejde, hvordan kan det så være at man tillader at arbejdsgiveren bestemmer om man skal videreuddannes eller ej? Medarbejdere der selv tager ansvar, selv planlægger, og om nødvendig selv finansierer deres videre udvikling vil stå stærkere i forhold til medarbejdere der ikke gør det.

Tør du overlade din fremtidige værdi til din nuværende chef, eller tager du sagen i egen hånd?

I 90′erne begyndte man at tale om den virtuelle virksomhed. De fleste troede ikke helt på det, for hvem ville turde overlade sit salg, sin markedsføring, sin produktion til andre virksomheder, uden at have fuld kontrol med processen?

Nu dukker der virtuelle virksomheder op hver dag. En iværksætter behøver i dag ikke at vide noget om IT for at udvikle et stort komplekst website af topprofessionelle programmører, informationsarkitekter og projektledere. Iværksætteren tager et lån i friværdien, laver en aftale med et outsourcingfirma som eksempelvis Sandblue, inviterer en indisk projektleder op til at få idéerne omsat til en kravspecifikation, projektlederen tager hjem og sætter udviklingsteamet i gang. I mellemtiden kan iværksætteren passe sit daglige arbejde, og vente på at hans nye forretning står klar.

Hvis man vælger rigtig har man et forretningsområde, hvor markedsføringen kan klares gennem Google, og produkterne bestilles direkte hos leverandøren. Kundeservice modtages af et Call Center, der sender forespørgslerne direkte videre til underleverandører som behandler klagerne. Tilbage er det årlige møde revisoren hvor regnskabet skal underskrives, men det kan man nok klare med en digital signatur i fremtiden.

De fleste virksomheder har ikke lyst til at gå så radikalt til værks, men hvor mange af de opgaver din virksomhed bruger mange mandetimer på, tror du kan outsources, enklere og billigere end de bliver gjort i dag? Det er billigere at få ti kinesere til at taste samme bog ind og notere forskellene, end det er at scanne den ind elektronisk og rette den til bagefter, og de kan endda gøre det på dansk.

Der er mange penge sparet ved at gå sine processer igennem, hvad venter du på?

Et klassisk chef-citat er: “Her har vi ingen problemer, kun udfordringer”.

Problemer bliver set som noget farligt og uoverkommeligt - udfordringer derimod er noget man kan overkomme, og med den rette indsats komme igennem.

Når jeg skal prioritere i forhold til min tid gør jeg det omvendte. Når en virksomhed har et problem, er den villig til at betale for at få problemet løst. Udfordringer kan de (som regel) selv klare, men problemerne - dem er der penge i.

Problemer skaber muligheder!

En virksomhed der mister 10% af sin omsætning har en udfordring, den der mister 90% af sin omsætning har et problem. Hvilken af de to virksomheder er mest fristede til at bede om hjælp til at få løst problemet? Problemer betyder ofte at man er nødt til at tænke radikalt anderledes. Det nytter ikke at ringe til en LEAN-ekspert, når det ikke er nok at skære det overflødige fedt væk. Selvfølgelig er der forskel på at tabe en million om måneden, og at tabe 700.000, men hvis ikke man har råd til at tabe mere - basta! skal der tænkes anderledes.

• Kan vores produkter bruges på en ny måde?
• Kan personalet tjene deres løn ind på at udføre andet arbejde?
• Kan vi booste værdien af vores produkter uden at starte helt forfra?
• Kan vi producere langt billigere end vi gør?
• Hvad kan vi forsimple?

Hvis virksomhederne tør erkende problemerne, og ikke mindst tør stille spørgsmålene, er de på rette vej. Det næste skridt er at finde ud af hvem der kan svare på dem. Virksomhedens medarbejdere er normalt ikke de bedste til den slags, da de er alt for vant til måden man gør tingene på i dag, til at kunne se helt andre måder at gøre ting på. Radikal forretningsudvikling handler om at tage de nødvendige skridt uanset hvordan man plejer at gøre - det kræver problemer og mod at invitere den slags mennesker ind i sin virksomhed. Hvis du har problemerne og modet  - kan jeg hjælpe med løsningerne.