stryger.dk

Sublime idéer har en tendens til at blive uforstået - ikke misforstået men uforstået.

Når idémagere skaber nye produkter giver de sjældent mening før verden har taget dem til sig.

I sin blog på Politiken giver Niels Lunde indtryk af at René Redzepis udskældte ledelsesmetode, er afgørende for Nomas succes, men det er at vende tingene på hovedet. Forudsætningen for succesen er at René Redzepi har en uovertruffen kreativitet, og at resten af Nomas ledelse og investorer lader ham løbe linen ud. I min optik er det René Redzepis kreativitet, og ubønhørlige krav til kvalitet - der gør den store forskel.

Mad pakket ind i mælkeskind var ikke kommet på menuen, hvis ikke man lod superkreative kokke løbe linen ud. Disse kokke eksperimenterer og skaber nye madoplevelser, man ikke havde drømt om for få år siden. Nogle af dem gør det på trods af deres åbenlyse mangel på ledelsesmæssige kompetencer. Når jeg går en tur i skoven, har jeg mest respekt for de hundeejere der kan styre deres hunde med et lille vink og et fløjt, ikke dem der går rundt og råber og skriger.

Noma er blevet en succes på grund af kreativiteten og på trods af ledelsesmetoden - ikke omvendt.

For få år tilbage var det kun idealistsparekasser som Fælleskassen og lignende halv-hippie-agtige pengeinstitutter, der med rimelighed kunne påstå, at de havde en miljørigtig profil.

For et års tid siden skrev jeg på denne blog om Porsches udfordringer efter at London ville indføre ekstra afgifter til stærkt forurenende biler. Dengang truede selskaberne med sagsanlæg, men blot et år efter denne sag, har European Investment Bank stillet krav om at Jaguar Land Rover skal udvikle mere miljørigtige motorer og modeller, for at få lov til at låne 330 millioner pund.

Er European Investment Bank pludselig blevet miljøbevidst? Måske, men det vigtigste er at de forudser at Jaguar Land Rover i fremtiden vil få miljøpåvirkning som en af vigtigste konkurrenceparametre i de næste år. Det er sund fornuft og god forretning, at være miljøbevidst i disse tider.

Bilindustrien, el- og varmeproduktionsindustrien, har det som oplagte konkurrenceparametre, ikke blot på grund af klimakonferencen, men fordi de vigtigste interessentgrupper vil have det. Mit bud er at trenden vil sprede sig til andre brancher, hvor miljøpåvirkning bliver en konkurrenceparameter. Alt fra forbrugerelektronik, til tøj og mad - Støttet af bankerne naturligvis - det er sund forretning.

Edison er citeret for at have sagt at geni er en procent inspiration og 99 procent perspiration.

Citatet bliver ofte brugt til at understrege hvorfor der er så langt fra den gode idé til den gode forretning. De færreste idéer kan sendes direkte på markedet, men det behøver ikke at være så anstrengende som nogen tror. I Edisons tilfælde havde han prototypen af glødelampen der fungerede, men tråden brændte alt for hurtigt over, og der er ikke meget fidus i en pære der skal skiftes efter fem sekunder.

En opfinder eller en medarbejder med en god idé står med samme udfordring som Edison. En idé - endda en god idé - er ikke meget værd, hvis man forsøger at sælge den for tidligt. Havde Edison banket på døren i en virksomhed, og sagt: “Jeg har en god idé hvor man laver strøm om til lys i en glasbobbel, alle husstande kommer til at have adskillige af dem!” Hvor mange gange tror du så han havde gået forgæves?

Med en prototype i hånden, der muligvis brænder over efter fem sekunder vil lidt flere virksomhedsledere kunne se fornuft i produktet. Til sidst når pæren lyser på livet løs, vil de fleste kunne se fornuften i det (der er stadig en del der er for snævertsynede til at se gode idéer, derfor gik Beatles og J. K. Rowling forgæves ved de første forsøg på at sælge deres værker), men

En god idé skal masseres, ændres tilpasses og udvikles inden den sendes på markedet, og jo mere man har arbejdet med idéen,  jo tættere den er på markedet, desto mere er den værd. På nettet dukker jævnligt websites op, der samler idéer op, og vil parre dem med virksomheder. Et prisværdigt initiativ, men det er en hård opgave at sælge råidéer. Ifølge “Universal Industrial Success Curve” skal der 3000 råidéer til at få 1,7 nye produkter på markedet, hvoraf 1 bliver en succes.

Når opfinderen bruger lang tid hjemme ved skrivebordet, eller i sit værksted med at forfine idéen er det tid og usikkerhed virksomhederne sparer. Opfinderne skal blot huske, at indarbejde produktionsomkostninger, markedsattraktivitet, markedstest ind i sit arbejde, og det er svært for mange opfindere, da de er mere forelskede i idéen end i markedspotentialet.

Fra virksomhedens synsvinkel er opfindere og idémagere fantaster og halvtosser, der rabler løs om ting der bliver det helt store i fremtiden, og statistisk set vil det meste være værdiløst, men ville det ikke have været fedt at have sagt ja til Skype-drengene - Morten Lund turde - tør du?

Skråsikre chefer bremser innovationen.

Hvis du er chef og ved bedst, har du sikkert ikke læst dette indlæg. Hvis du arbejder i en virksomhed hvor direktøren ved det hele, kan fremtidsudsigterne være dystre.

Der er flere årsager til at bedrevidende chefer kan bremse innovationen.

• Chefen har valgt medarbejdere der er dårligere end ham selv til at få idéer og føre dem ud i livet
• Chefen vælger hvilke idéer, der skal føres ud i livet
• Medarbejderne vælger idéer chefen bedst kan lide, eller idéer de tror chefen bedst kan lide

Hvis chefen vælger medarbejdere, der ikke er i stand til at udfordre ham, er han selv ude om det. Hvis bestyrelsen vælger en direktør, der ikke forstår at sammensætte et team, er den selv ude om det. Hvis aktionærerne ikke holder bestyrelsen i ørerne, er de selv ude om det. Hvis folk køber aktier i firmaer… osv. Der er sikkert mange virksomheder, der lider under dårlige direktører, men heldigvis plejer den slags ledelse at udrydde sig selv.

De to nederste giver ikke nødvendigvis problemer. Hvis chefen er iværksætter, er det hans penge der skal betale for udviklingen, og så må han helt selv bestemme hvilke idéer han vil føre ud i livet. Det er ham der betaler gildet. Hvis medarbejderne vælger idéer baseret på tro - i stedet for at prøve idéerne af på kunderne, er der en mindre ledelsesmæssig udfordring.

Hvis chefer altid var bedst til at finde vinderne iblandt de hundredvis af idéer, der skal til før man har et nyt produkt, var der ingen grund til at have udviklingsafdelinger. Det giver god mening at chefer sætter rammerne for udvikling, men hvis de vil bestemme det hele, skulle de hellere overlade roret til en anden person med bedre overblik.

Tidlgere har virksomheder afvist at modtage uopfordret materiale. For tænk nu hvis nogen fik den samme idé, som de allerede arbejdede på, og dermed kunne påstå at virksomheden havde stjålet idéen. Det lader til at paraderne er ved at komme ned, og at grænsen mellem virksomhed og omkringliggende samfund er ved at blive blødt op.

Innovation udenfor virksomhederne bevæger sig fra decideret kontraktforskning og udvikling, som eksempelvis danske Delta leverer, over idé og produktjagt som Big Idea Group tilbyder til anarkistisk produktudvikling, der hverken er kontrolleret eller opfordret til som IKEA Hacker.

Fordelene ved at give kunderne mulighed for at forbedre produkterne er indlysende, men det kræver at man designer sine produkter med tanke for forbedring. Gad vide om det var det Nintendo havde i tankerne, da de udviklede spillekonsollen Wii, hvor en forsker efterfølgende har skabt en interaktiv tavle, for en investering under 500 kroner.

Glem frygten og invitér opfinderne indenfor - der er ingen grænser for hvad folk kan finde på:-)

Den danske mobiltjeneste Zyb er solgt til Vodafone - Nogle vil begræde at endnu et dansk firma med verdenspotentiale er solgt til udlandet, men i princippet er det jo blot et par kvikke danske hoveder der har solgt deres idé til nogen der manglede en god idé.

Lad os håbe at stifterne, der netop har fået et ekstra beløb til pensionsopsparingen kaster sig ud i det næste virksomhedseventyr - et nyt de kan sælge når de er blevet trætte af det. Det værste der kan ske er, at de sætter sig tilbage med en sjus i deres nye villa, og glæder sig over den pæne bil der holder i garagen.

Danmark skal leve af gode idéer i fremtiden, og det betyder at de godt kan se at komme ud af Vodafone, og ind i det næste projekt. Glem bestyrelsesposterne og se at komme i arbejdstøjet, der er behov for serieiværksættere.

Siden 1985 har verden ventet på mere miljøvenligt brændstof. 1985 var året hvor man i filmen: “Tilbage til fremtiden” kunne se “Doc”, komme tilbage fra 2015 for at hente Marty og Jennifer. I stedet for at bruge plutonium, som han gjorde da han rejste, hælder han affald på en Mr. Fusion for at frembringe de 1,21 gigawatt der skal til at få Flux Capacitor’en til at fungere.

Indtil Mr. Fusion kommer i handlen, er bioethanol og biodiesel oplagte muligheder for at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. De danske virksomheder Danisco, NovoZymes og Daka er med helt fremme i forreste række globalt set, men det er ikke til gavn for det danske miljø. Skattelovgivning kolliderer med miljølovgivning, og det tager åbenbart tid at få løst den knude. Indtil det bliver løst, luner de nye miljøbrændstoffer nok mest på betalingsbalancen.

TDC’s nye satsning PLAY er en god idé, men den kan selvfølgelig forbedres. Noget af det der burde være i pipelinen er “List Mania” fra Amazon. Det er langt enklere at søge musik, bøger, film og lignende ved at finde ligesindede, og det vil end ikke den bedste søgemaskine kunne levere. Taksonomier er stort set umulig at vedligeholde, og selv ikke brugernes logik kan altid bruges som hjælp.

Søgte efter et brugt bagsæde til min motorcykel på Ebay. Der var kun to til salg, og søgemaskinen foreslog at jeg i stedet kunne købe et toiletsæde. Sprogligt er sammenhængen oplagt, og hvem ved måske har jeg eller en af de andre der bød på sædet, også behov for et andet toiletsæde? Det der er logisk for den ene bruger er det ikke nødvendigvis for den næste.

Amazons søgemaskine foreslår mig jævnligt at købe chick lit bøger, og det giver god mening, da jeg ofte køber et par stykker til min hustru. Hvis en betydelig del af de øvrige købere af bøger om innovation, produkt- og forretningsudvikling have samme ansvar for indkøb af hyggebøger til deres ægtefælle, vil Amazon med tiden foreslå at købere af Innovators Dilemma og Innovators Solution samtidig smed en Sophie Kinsella bog med i kurven. Meningsløst for nogen, men meningsfyldt for andre.

Indtil TDC åbner for brugerdrevne lister, kan man blot copy/paste sin yndlingskunstner på Amazons List Mania, og browse sig igennem andre brugeres anbefalinger - Det gør jeg.

I årevis har TDC behandlet deres kunder med samme respekt som en bur-landmand behandler sine dyr - Højest mulig ydelse, lavest mulige omkostninger - uanset konsekvenser. Indrømmet, der står stadig en fastnettelefon og samler støv i hjørnet i vores hjem. Samtaleafgifterne skruer sig i gode måneder op på 30 kroner, men abonnementsafgiften er eksploderet. TDC har set skriften på væggen og ved at det kun er gamle tosser (deriblandt min familie), der stadig har en fastnetstelefon. Mens tid er skal de sidste kroner malkes ud af dumme kunder. Denne form for behandling af kunder hører en svunden tid til, dengang hvor den forældede porteføljemodel “Boston Matricen”, var højeste mode, men den går bare ikke. De kunder TDC træder over tæerne i dag, er de kunder der skal købe deres varer i morgen.

TDC er en forældet institution, der med Henning Dyremoses sparekniv som eneste strategiske redskabi årevis har bevæget sig ind i en udviklingsmæssig blindgyde. I de sidste 15 år har TDC siddet med foden solidt på den teknologiske bremse. ISDN, ADSL, bredbånd, der er næsten ikke det produkt de ikke har malket eller malker for sidste dråbe. Værdien er kobberet bevæger sig i takt med den teknologiske udvikling mod nul. Det der for ti år siden var et guldæg, blev til ti års undskyldning for at lade være med at tænke nyt.

Netop som jeg havde opgivet alt håb om at TDC nogensinde ville blive andet end en klods om benet på det danske videnssamfund introducerer de PLAY. PLAY er TDC’s nye tilbud om at man kan downloade musik gratis fra deres store musiksamling til pc eller mobiltelefon ganske gratis når abonnementet er betalt. TDC har endnu ikke fået tilladelse fra alle pladeselskaber, men PLAY virker, og det går stærkt med at hive musikken ned. Det er efterhånden et par år siden at man kunne læse hvordan forretningmodellen fungerer i bogen The Long Tail, men det skal nok blive en god forretning

TDC er netop kommet med på noderne, og giver for første gang i årevis konkurrenterne baghjul på et teknologisk område. Hvis andre danskere end undertegnede synes, at det spiller at man kan købe musik flatrate, skal det nok give ekstra pres på udviklingen hos CyberCity og Sonofon. Mens vi venter på konkurrentreaktionen vil jeg læne mig tilbage og høre MC Einars Arh Dér - den plade har jeg ikke hørt siden pladesamlingen røg ud sammen med pladespilleren.

Yvonnes Video lukker!

Denne nyhed kan man finde i sektionen iByen, men den burde være at finde under erhvervsstoffet.

At Yvonnes Video lukker har sikkert ikke engang skabt en krusning på Blockbusters direktør Søren Heilmanns kaffekop, men nyheden burde give Søren Heilmann langt flere søvnløse nætter en litervis kaffe kan klare.

Personligt har jeg ikke været i Yvonnes video siden 1992, hvor jeg for sidste gang afleverede mit lejede videobånd (og havde spolet det tilbage) i filialen på Gasværksvej. Yvonne sad dengang tungt på videoudlejning på hele Vesterbro, og det var med god grund. Fra tid til anden kunne man købe billige kort til ti film, og det gav fattige studerende råd til at købe slik og is i “Den Danske Kiosk” ved siden af. I Den Danske kiosk ekspederede rockertyper med hænder der var for store til glassene med slik, og spurgte om Magnum-isen skulle være med “skæl” (mandelsplitter).

Yvonnes Video lyder måske som et produkt af en anden tid, og det er netop dét der er problemet er for Blockbuster, de er et produkt af selv samme tid, ganske vist startede de først fem år senere end Yvonne, men der er ikke sket meget forretningsudvikling i de sidste tyve år. Blockbuster har udvidet deres forretning med computerspil, sodavand og slik, men det fundamentale forretningsproblem. at kunderne ikke gider leje film mere, har de ikke fundet en løsning på.

Blockbuster fokuserer på mersalg til en stadig mindre kundegruppe, udefra ser det ud til at blive en lang og pinefuld død. Blockbuster har kundedataene til at kunne give kunderne en langt bedre rådgivning end de gør i dag. Kombinér bøgerne Competing on Analytics, Long Tail med en smule kreativitet, og produktidéerne vil drysse ud. Bøger for 2-300 kroner, lidt opbakning fra ledelsen og Blockbuster har en chance for at genopfinde sig selv, men spørgsmålet er om de når det?