København mangler kloge hoveder - og den kortsigtede mangel er virksomhedernes egen skyld.
For fem-seks år siden eksploderede akademikerarbejdsløsheden. De store aftagere af akademikere holdt tilbage med nyansættelserne, og af frygt for at tabe hele årgange akademikere på gulvet, iværksatte man tiltag som Akademikerkampagnen, hvor virksomhederne med tilskud kunne få en akademiker på prøve. Kampagnen blev startet i 2004, og lukkede sig selv med udgangen af 2007.
For tre år siden kunne man få et klogt hoved med rabat, og nu kan man ikke engang få et klogt hoved til fuld pris, hvad er der dog sket?
For det første er de firmaer der hurtigst stoppede for nyansættelser de samme virksomheder som først blev ramt af manglen. De store konsulentfirmaer manglede allerede i 2005 kvalificerede medarbejdere - blot 2-3 år efter de ikke havde brug for dem. Normalt uddanner konsulentfirmaerne selv deres medarbejdere, og det var deres egen kortsigtede strategiske horisont, der ødelagde deres mulighed for at tjene rigtig mange penge fra 2005 til nu. Hvis blot firmaerne havde rekrutteret medarbejdere med henblik på et kommende opsving, ville de have tjent godt da opsvinget kom.
Den langsigtede mangel på kloge hoveder kommer også, og det er “samfundets” skyld
Danmark uddanner for få, og det gør vi blandt andet, fordi det ikke kan betale sig at uddanne sig. Livsøkonomisk er der næsten ingen fordel ved uddannelse. En mekaniker tjener det samme, hvis ikke mere end en gymnasielærer i løbet af livet, og det hænger ikke sammen i vidensamfundet. Hvis ikke fremtidens kloge hoveder udelukkende skal findes blandt håndværkere, er vi nødt til at gøre det mere attraktivt at uddanne sig, start med at sænke skatten på arbejde, og se hvad der sker!






