• Meninger 04.04.2008

    Porsche CayenneBørsen har en artikel om at Londons borgmester har besluttet sig for at ændre på bompengene, så de mest forurenende biler betaler højere bompenge. Det betyder at de store firhjulstrækkere, som Porsche Cayenne skal til at betale 236 kr. for at køre ind i London. Porsche truer med sagsanlæg, men burde de ikke have set det komme?

    Verdens storbyer er ved at blive kvalt i udstødningsrøg, benzinpriserne stiger, og kravene til bilers udstødning bliver skrappere og skrappere, både i EU og USA. En firhjulstrækker med V8 motor, 500 hestekræfter og en vægt på to ton, må blive en torn i øjet på nogen.

    Det er et bevidst strategisk valg fra Porsches side, et modigt og måske endda arrogant valg, men det er et sisyfosprojekt, at de forsøger at sagsøge sig til at få lov til at forurene. De store firhjulstrækkere som pendlerbiler er en torn i øjet på mange mennesker, og hvis Porsche tror de med søgsmål mod Londons bystyre giver ekstra goodwill må de tro om. Mon ikke allerede borgerrepræsentationen i København leder efter muligheder for at gøre det samme. Da Ritt Bjerregaard raslede med sablen for at få taxaselskaberne til at vælge mindre forurenende biler, kom det ikke til sagsanlæg, men mon ikke selskaberne overvejer hvilke type biler de skal købe næste gang, og så håber jeg for Mercedes at de har et mindre forurenende alternativ.

    Posted by Karsten Stryger @ 16:41

  • En kommentar

    WP_Modern_Notepad

    Skriv en kommentar

    Bemærk venligst: Kommentarmoderering er slået til, og det kan forsinke din kommentar - der er ingen grund til at sende den igen..